Giv dine knive nyt liv med et slibesæt.

Hvem husker ikke når man som barn fik lov til at låne bedstefars lommekniv og snittede en pind fri for bark. Om det så var for at man skulle bruge pinden til snobrød eller bare for hyggens skyld er egentlig lige meget, det man husker, er glæden ved at snitte. Alle der er vant til at færdes i naturen, ved hvor vigtigt det er at have en god lommekniv med sig. Men hvad nu hvis kniven slet ikke er skarp og ikke kan klare opgaven med at snitte – det er der råd for.

Man kan forholdsvis enkelt slibe sine lommeknive til perfektion, hvis blot man sætter sig en lille smule ind i hvordan man skal gøre det. Der findes naturligvis masser af Youtube videoer der beskriver hvordan man skal gøre, men der findes også smarte slibesæt som nemt og enkelt giver skarpe knive igen. Der er ikke noget værre end en sløv kniv når man står i køkkenet og kokkererer eller er på tur i naturen.

Tag knivslibning til nye højder med Lansky slibesæt.

Et af de smarte slibesæt der findes på markedet, er Lansky knivslibesæt. Her får du alle de remedier der skal bruges til at få omdannet dine sløve knive til ultraskarpe knive igen. Et Lansky slibesæt indeholder udover en knivholder, alle de slibesten man har brug for. Det smarte ved et slibesæt fra Lansky, er deres praktiske knivholder som gør at du rammer den rigtige vinkel på knivsæggen hver gang. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt hvilken vinkel man sliber sin kniv i – det kommer helt an på hvad man skal bruge kniven til og hvor skarp man ønsker den skal være. Her har Lansky udviklet en knivholder hvor man nemt kan indstille vinklen i 4 forskellige grader – 17°, 20°, 25° og 30°. Hvis man skal have en kniv med en utrolig skarp knivsæg, skal man gå efter 17° – ulempen er dog at man tit skal slibe sin kniv. En god outdoor- og fritidskniv bør man slibe med en vinkel på 30°, både for at få en skarp knivsæg men også for at få en god holdbarhed så ikke kniven skal slibes hele tiden. Når man sidder med slibesættet, giver det meste sig selv, man er hurtigt i gang med at slibe og resultatet er overraskende. Når først du har slebet din første kniv og ser hvor skarp den bliver, giver det energi til at fortsætte med flere knive.

Et Lansky slibesæt fås i flere forskellige variationer, fælles er dog at der medfølger alt hvad man skal bruge i sættet. I sættet får man en knivholder, slibesten i forskellige grovheder og slibeolie til at afslutte arbejdet med. Med andre ord, du er hurtigt klar til at give dine knive et helt nyt liv til glæde for alle der bruger dem. Så er der ingen undskyldning for, ikke at komme i gang med at snitte pinde til snobrød eller snitte en fin figur.

Rul til toppen